Rungsted Strandvej 167, 2960 Rungsted Kyst

Smukt beliggende og gennemrenoveret Strandvejsvilla.

VILLAEN ER UNDER SALG OG DET ER DERFOR IKKE LÆNGERE MULIGT AT BESTILLE FREMVISNING.

For godt etårhundrede siden var Rungsted Kyst et yndet område for det bedre Københavnske borgerskab at have sommerbolig i. De mest attraktive sommerhuse, som absolut ikke var menigmand forundt, lå naturligvis på Strandvejen helt ned til Øresunds kyst. De bedst byggede sommerhuse fra den tid, står i dag som skønne moderne helårsvillaer med en vidunderlig sundudsigt og kort afstand til både by og natur - Rungsted Strandvej 167 er i høj grad et flot eksempel på et sådan charmerende gammelt sommerhus, som i dag står som en topmoderne helårsvilla, men hvor charmen fra fortiden fortsat er fuldstændig intakt..

Villaen er af den nuværende ejer renoveret ned til mindste detalje, med stor respekt for husets oprindelige og charmerende arkitektur. Den fremstår i dag i en fantastisk stand, hvor der på ingen måde er gået på kompromis med hverken materialevalg eller den håndværksmæssige udførsel at renoveringen. Renoveringen er gennemført med bistand fra Arkitekt Klindt-Larsen og et hold af danske håndværkere.

Villaen er placeret tilbagetrukket på den 1542 m2 store og smukt anlagte grund. Fra den private og aflukkede p-plads, med plads til 4 biler, er der gennem et fjernbetjent aflåst indgangsparti adgang til den belyste havegang, som fører op til husets hovedindgang.

Villaen indeholder: Præsentabel hall med italiensk marmorgulv og indbyggede skabe. Reposområde med trapper til hhv. 1. sal og kælder. Spisestue med et skønt lys fra de sundvendte vinduespartier. I direkte forbindelse med spisestuen findes en fin lille "vinterstue" med vinduer på 3 sider, hvor årstiderne og livet på vandet kan nydes året rundt.

Fra spisestuen er der adgang til hyggelig dagligstue med pejs og 2 terrassedørspartier med udgang til terrasse og have. Stilrent køkken fra "Simonsen & Czechura", i hvide elementer med grebsfrie låger og alt i hårde hvidevarer fra Miele. Fra køkkenet er der kig ud til den lille gårdhave.

I forlængelse af køkkenet er der et grovkøkken/bryggers med masser af bordplads, vaskefaciliteter, fantastisk lysindfald fra ovenlys vinduerne og udgang til både gårdhave og forhave.

I den modsatte ende af huset via den flisebelagte gang med murindfattede vinduer i begge sider, finder man stueetagens badeværelse. Det er flot og tidsløst i hvide fliser med hængetoilet og stor bruseniche med en dybde, så det også kan benyttes som badekar til børn. På badeværelset er der gulvvarme, samt vægvarme hvor håndklæderne hænger. Overfor badeværelset findes fuldt funktionsdygtig elevator med plads til en kørestol. Elevatoren er i dag taget ud af brug og motorhejset er fjernet, men kan reetableres, hvis man har behov for en elevator i huset.

I spisestue, dagligstue og reposområde ligger lækre Dinesen plankegulve i Douglas grand. Køkkenet og gangarealet til badeværelset er belagt med Ølandsfliser. Overalt i stueetagen er der gulvvarme.

Via den svungne trappe kommer man op til 1. salen, som byder på: Soveværelse med udgang til altan. Værelse med indbygget skab. Stort kontor/værelse samt "walk-in closet". Fra den store repos er der udgang til dejlig altan med 180 graders udsigt over Øresund. Som i stueplanet er der en lang gang ned til et badeværelse(og elevator). Gangen har "gulv til loft" vinduer og emmer derfor af lys.

Badeværelset på 1. sal er enkelt og stilrent som badeværelset i stueetagen, dog uden fordybning i brusenichen.

Kælderen som er pæn og tør indeholder fyrrum med håndvask og nyere Milton naturgasfyr, god skabsplads samt et opbevaringsrum.

På grunden er der opført et isoleret anneks med værelse samt badeværelse - ideelt som gæstehus eller teenage-hybel. Annekset er anført som udhus på BBR-meddelelsen.

Ud til Strandvejen er der en mindre garage, som i dag bruges til ekstra opbevaringsplads.

Selve haven er designet af havearkitekt og udført af anlægsgartner. Den er smukt anlagt med plateauer med gangarealer, gårdhave samt flere terrasser hvorfra udsigten og solen kan nydes på alle tider af dagen.

Udover den 1542 m2 store grund med villaen, tilhører der 359 m2 privat strandgrund umiddelbart foran ejendommen.

Huset er i en vedligeholdelsesmæssig meget fornem stand, og har en indretning og et udtryk, som både er meget præsentabel, men samtidig charmerende og virkelig hyggeligt - en kombination der ikke er nem at finde..