Rødovrevej 77, 2610 Rødovre

Gennemført villa på 290 etagemeter med central beliggenhed

HUSET ER UNDER SALG OG DET ER DERFOR IKKE LÆNGERE MULIGT AT BESTILLE FREMVISNING

I den stille ende af Rødovervej tilbagetrukket bag de automatiske porte ligger denne lækre og gennemførte feinschmecker-villa. Villaen byder på 3 flotte plan med god plads og mange anvendelsesmuligheder.

Fra gårdpladsen med den dobbelte carport går man ind i villaens nedre plan som byder på:
Stort bryggers med vaskemaskine, håndvask, ekstra kølefryseskab, naturgasfyr og god plads til sko og overtøj. Fra bryggerset går man videre til et gangareal, som i dag bruges til ekstra garderobeplads. Gangen kan relativt nemt omdannes til et badeværelse(Se alternativ plantegning), da der både er faldstamme, vand og varme. Ydremere er der 2 gode disponible rum. Rummene er lyse og i det største er der gulvvarme. Desuden indeholder etagen en opvarmet og isoleret indbygget dobbeltgarage med elektrisk port.

Via den flotte trappe med skiferbelægning kommer man op i stueplanet som indeholder:
Entré, fordelingsgang med dobbelte franske døre til trappeløb, stue og køkken. Lækkert stilrent køkkenalrum, med køkken i hvide grebsfri elementer og skabsø. Stort spiseområde med plads til en stor familie eller mange gæster. Køkkenalrummet har et skønt gennemstrømmende lysindfald fra de øst og sydvendte vinduer hvorfra solen fylder rummet med lys fra morgenstunden.

Dejlig stue med masser lys fra især det store vestvendte terrassedørsparti, som om sommeren kan åbnes helt op, så udelivet kommer indenfor og omvendt. Fra stuen er der adgang til stor træterrasse, hvor man størstedelen af året kan sidde helt ugenert og nyde aftensolen og haven, som er helt afskærmet for indkig af gamle frugttræer. På etagen er der ligeledes et fint brusebadeværelse.

1. salen byder på:
Repos med mulighed for indretning af kontor, stort soveværelse med påklædningshjørne. Lækkert badeværelse med både badekar, brusehjørne og vaskesøjle. Seperat toilet. Godt værelse som er muligt at opdele til 2 værelser(se alternativ plantegning), hvis behovet er der.

Hele villaen fremstår i flot og indflytningsklar stand med mange gode detaljer. På trappen, repos, gangarealer og køkken er der flotte skifergulve, i stue, spiseområde og værelser er der plankegulve og på både 1. sal og stueetagen er der gulvvarme. Langt hovedparten af vinduerne er energiruder fra 2013. Villen er sikret med alarmsystem.

I nærområdet findes masser af indkøbsmuligheder, Rødovre centrum, gode offentlige transportmuligheder, Rødovre skole, ligesom Damhusengeog Damhussøen kun er en kort gåtur væk.