Strandvejen 97, 3. TV., 2900 Hellerup

Eksklusiv 2-plans Penthouse lejlighed med skønt kig til Øresund

Med en beliggenhed på Strandvejen på grænsen mellem Hellerup og Østerbro, har man det bedste fra både byen og strandvejsmiljøet i sit nærområde. Inden for gåafstand finder man indkøb i Waterfront shopping center, et væld af caféer og restauranter, havnemiljø og den skønne Svanemøllestrand.


Lejligheden er af den nuværende ejer gennemgribende renoveret og byder på:

Direkte indgang til eksklusivt køkken fra CPH-square i røget egetræ med indbyggede hårde hvidevarer. Stor og højloftet spisestue med lækkert lysindfald fra 3 store kvistvinduer. Soveværelse med indbyggede skabe og eget badeværelse, badeværelset er med store gulvfliser, bruseniche, hængetoilet, gulvvarme og Vola armaturer. Desuden indeholder etagen 2 yderligere værelser i gode størrelser samt et lækkert badeværelse mere med vaskesøjle og både badekar og bruseniche i materialer på samme høje niveau som i det andet badeværelse.


Fra spisestuen er der via den stilfulde svævende trappe som ud over at føre dig op til tagetagen, yder en skulpturel funktion på spisestuens endevæg. Stuen i tagetagen er hyggelig og har et dejligt lysindfald fra de store Velux-vinduer. For enden af stuen er der udgang til en fantastisk indbygget unik gavlterrasse med herligt kig til Øresund.


Overalt i lejligheden er der eksklusive massive Douglas gran plankegulve af den helt brede slags. Vægge og lofter er fuldspartlet og fremstår med flot finish. Der er indbygget spots i de fleste rum og alle vinduer er med lavenergiruder.


Hovedejendommen er præsentabel og fremstår i god stand med bl.a. nyere tag, den byder på: Fjernvarme, kabel-tv, vaskekælder, cykelkælder og kælderrum. Ejerforeningen er veldrevet og har styr på økonomien , pt. spares der i ejerforeningen op til renovering af opgangene.