Flot og lys 3-værelses ejerlejlighed med attraktiv beliggenhed og flot udsigt over Byparkens grønne rekreative aktivitetsområder. Lejligheden byder på:
Nederste plan: Entré med garderobeplads og trappe til øverste etage. Flot og åbent køkken i hvide elementer, kraftig træ-bordplade samt god skabs- og bordplads. Køkkenet er i direkte forbindelse med stuen som nemt rummer både plads til spisebord og sofaafdeling. Fra stuen er der udgang til dejlig stor sydvest vendt altan - perfekt til grillmiddag på en solskinsaften.
Øverste plan: Fordelingsgang. Fint værelse med skøn udsigt, skabsplads og en lille vinkel som kan lukkes af med en skydedør. Lækkert og stilrent badeværelse med nedsænket vask i stenbordplade, gulvvarme, hænge-closet, stor muret bruseniche og vaskesøjle. Soveværelse har en god størrelse og byder på skabsplads og gulv-til-loft vindue som kan åbnes ud til svalegang.
Hovedejendommen er fra 2007 og er opført i moderne tidssvarende arktektonisk stil med alle nødvendige faciliteter, så som: elevator, dørtelefon, fjernvarme, opbevaringsrum, cykelparkering, legeplads, lavenergivinduer samt mulighed for leje af parkering i p-hus.
Listen over attraktive bekvemligheder til mennesker i alle aldre, med eller uden børn i Ørestadens nærmiljø er lang: Fields med alle tænkelige indkøbsmuligheder, spisesteder og biografer, metro st. hvor man på ca. 10 min. er i indre by, lufthavnen, store grønne arealer og parker, golfbane, sportsfaciliteter, attraktive skoler og institutioner osv. osv.