Kohavevej 45, 2950 Vedbæk

Flot murermestervilla med fantastisk udsigt!

VILLAEN ER UNDER SALG - OG DET ER DERFOR IKKE LÆNGERE MULIGT AT BESTILLE FREMVISNINGER

På en stor grund på 1166 m2 med den smukkeste udsigt ud over kohaveengen ligger denne dejlige murermestervilla med i alt 239 m2 under tag fra 1929. Villaen som ligger tilbagetrukket fra vejen fremstår i flot og præsentabel stand med stor flisebelagt indkørsel, smuk og enkel forhave samt en helt ugenert og skøn sydvendt have på bagsiden af huset, hvor den betagende udsigt fra villaens terrasser ud over den grønne eng kan måle sig med en havudsigt.

Villaen indeholder i stueetagen:
Entré med trappe til 1. sal og kælder. Køkkenalrum med lækkert snedkerlavet Koch-køkken, god plads i spiseområdet samt en direkte udgang til haven.
Den store bredeåbning mellem køkkenalrum og de 2 stuer en suite gør at der er en herlig lysgennemstrømning mellem rummene. Den ene stue er med åben pejs, samt udgang til stor overdækket terrasse.

Via klassisk smukt trappeløb kommer man op på 1.sal, som byder på:
Fordelingsgang med indbygningsskabe. Lækkert badeværelse med muret bruseniche, 2 værelser i gode størrelser, samt stort forældresoveværelse ligeledes med indbyggede skabe. Fra forældresoveværelset er der udgang til tagterrasse hvorfra den herlige udsigt mod kohaveengen kan nydes.

Kælderen fremstår meget brugbar og byder på:
Brusebadeværelse, viktualier rum/vinkælder, stort vaskerum samt 2 gode disponible rum. Kælderen har egen indgang fra havesiden.

Villaen er godt vedligeholdt og opført i gedigne materialer, den opvarmes med naturgas og der er indlagt fibernet.

Nærmiljøet byder på skønne naturområder, nem adgang til indkøb på Trørød Torv. Børnehaven, vuggestuen og skolen ligger mindre end 10 minutters gang væk. Og vil man en tur til vandet, så er der både strand og havnemiljø i Vedbæk små 3 km fra huset.