Koglevej 20, 2680 Solrød Strand

Stor og lækker kvalitetsvilla med havkig og kun 100 m til strandkanten.

På en af Solrød Strands bedste beliggenheder finder man denne gedigne hvidpudset arkitekttegnede murstensvilla, med en gennemtænkt planløsning og mange fine detaljer.

Villaen som er opført i 1997 indeholder:
Entré med adgang til bryggers og køkkenalrum. Stort køkkenalrum med god plads til stort spisebord. Køkken i hvide elementer samt kogeø med granitbordplade. I køkkenalrummet er der loft til kip, loftet er akustikloft som bidrager til en behagelig akustik i rummet. Fra de vestvendte vinduer samt fra ovenlysvinduet i loftet kommer der masser af lys ind i hele køkkenalrummet.
Fra køkkenalrummet er der adgang til 2 gode værelser, begge med egen udgang til have og terrasse. I det største badeværelse er der både hjørnebadekar og muret bruseniche.

Fra bryggerset kan man gå videre ud til 2 fine værelser med plankegulve og akustiklofter, ligesom de øvrige værelser har de 2 værelser egne udgange. I forbindelse med bryggerset er der i 2016 lavet et gæstebadeværelse med brus.

På 1.salen finder man en fantastisk dagligstue med lækre plankegulve samt loft til kip, med vinduer i gavlspidserne og ikke mindst en herlig udsigt til Køge bugt.
Hele tagkonstruktionen over dagligstuen blev skiftet i 2016.

I alle husets rum er der gulvvarme og vinduer med klimaruder i.Villaen opvarmes med naturgas og har et beregnet forbrug på under 1.000,- pr. mdr.

Den vestvendte have er letholdt og rundt om huset er der terrasse, stier og indkørsel i holmegårdsten.

Fra villaen er der kunét minuts gang til vandet, som indbyder til badeture om sommeren og skønne gåture hele året rundt.

Indkøb klares nemt i det nærliggende Solrød center, S-togstationen ligger også kun 5min væk, ligesom der er kort afstand til både skole, institution, gymnasium og fine idrætsfaciliteter.