Tøndergade 12, 5. TV., 1752 København V

Lækker New Yorker lejlighed med stor privat tagterrasse og elevator!

LEJLIGHEDEN ER UNDER SALG OG FREMVISES DERFOR IKKE LÆNGERE

I hjertet af Vesterbro på den stille Tøndergade finder man denne super lækre New Yorker lejlighed i forskudte plan og med både stor altan og en endnu større privat tagterrasse.

Lejligheden som er beliggende i en pæn og moderne ejendom med elevator fra 2006 indeholder:
Entré med god plads til sko og overtøj, fra entréen går man videre ind til et fantastisk køkken alrum med 5,5 meters lofthøjde, og et fantastisk lysindfald fra både ovenlysvinduerne og terrassevinduerne ud mod gaden. Køkkenet er et helt nyt luksuskøkken fra Køkkensnedkeren, som er bygget op som en stor køkkenø, med high-end hårde hvidevarer, bl.a. med indbygget vinkøleskab i amerikanerkøleskabet. Spiseområdet er stort og der er god plads til et stort spisebord. Fra spiseområdet er der udgang til skøn og overdækket sydøst vendt altan.

Stuen ligger i direkte forbindelse med køkken alrummet, her er der fin plads til sofa- og tv arrangement. I stuen er der fransk altan ud mod gaden.

I nederste plan findes tillige 2 værelser/kontor, begge med franske altaner samt et badeværelse med stor bruseniche og vaskesøjle.

Fra nederste niveau i lejligheden går man via et åbent trappeløb op til det øvre plan, hvor man finder en stor repos med plads til skrivebord m.m. Soveværelset er stort og lyst, med lækkert lysindfald fra ovenlysvinduerne og den store glasvæg som adskiller soveværelset fra den øverste del af det nedre plan. Soveværelset har eget badeværelse med en buet muret bruseniche.

Fraøverste plan er der trappe op til en helt igennem fantastisk privat tagterrasse på hele 45 m2. Tagterrassen er rigelig stor til både solbadning, middag med 20 gæster eller bare til at ligge i en hængekøje og nyde byens fugleliv, en god bog eller den virkelig betagende og fuldstændig ugeneret 360 graders udsigt over byens tage.

Selve ejendommen er opført i 2006 og byder på elevator, opbevaringsrum, gårdmiljø med legeplads, dørtelefon, fjernvarme og klimavinduer. For kun 800,- pr. mdr. er der mulighed for at leje indendørs p-plads.

Området omkring lejligheden byder på alt det bedste Vesterbro tilbyder, selve Tøndergade er helt rolig, men man skal ikke bevæge sig langt for at finde fine indkøbsmuligheder heri blandt det nye WestMarket, alverdens caféer og spisesteder og vil man en tur i det grønne, ligger Frederiksberg have ikke langt derfra.