Muldvad 10, 2800 Kgs. Lyngby

Meget velbeliggende enderækkehus i flot stand og med stor have.

På en lille stikvej til Muldvad, ligger dette flotte enderækkehus fuldstændig ugenert, helt væk fra alt trafik og med haver både foran og bag huset.

Huset byder i stueplan på:
Entré med trappe til 1.sal og kælder. Pænt køkken i lyse elementer og med spiseplads. Dejlig stue med brændeovn og stor og lys karnap til spisebord. Fra stuen er der udgang til overdækket fliseterrasse, hvorfra man kan gå videre ned i den vestvendte have.

1.salen byder på:
Repos, flot brusebadeværelse fra 2016 med gulvvarme, samt 2 mindre og et stort værelse, i det største værelse er der indbygget skab.

Kælderen byder på:
God loftshøjde, stort vaskerum med brændeovn, toilet med brus, stort disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder, samt endnu et rum til opbevaring. Kældere har egen indgang.

Huset fremstår i super god stand og er både godt vedligeholdt og løbende moderniseret i de 33 år sælger har ejet huset

Til huset hører carport med udhus samt endnu en have, hvor der i dag står et drivhus og brænde til flere vintre, efterhånden som brændet på græsplænen bruges, kan haven i stedet benyttes til leg og boldspil.

Nærområdet er et attraktivt og roligt villakvarter med en god blanding af rækkehuse og villaer. Fra huset er der kort afstand til indkøb, god skole, populære institutioner, offentlig transport, samt skøn natur ved både Bagsværd og Lyngby Sø.