Frederiksborgvej 203, 2400 København NV

Stor og velholdt murermester villa med mulighed for erhverv

I attraktive Emdrup, tæt på naturen i Utterslev mose, god skole og institutioner, masser af fritidsaktiviteter ved KFUM parken, samt nem adgang til offentlig transport, findes denne flotte muremestervilla fra 1928, som byder på hele 276 velholdte etagemeter, hvoraf de 31 m2 i dag er registreret som erhverv, og der er derfor mulighed for at drive virksomhed fra villaen.

Villaen indeholder:
Entré med trappe til 1. sal og kælderetage. Lyst køkken i hvide elementer, træbordplade og gaskomfur.
Fra køkkenet er der adgang til 2 smukke og herskabelige stuer en suite, stuerne er adskilt af en dobbelt fransk glasdør og lofterne er prydet med stuk samt flotte rosetter med fatninger til lyspærer.

Fra dagligstuen er der via det store terrassedørsparti udgang til en skøn terrasse og den dejlige vestvendte have.
I stueplan findes ligeledes 2 gode rum som i dag er registreret som erhverv, hvoraf det største har egen indgang fra gaden og trappe ned til kælderetage. Rummene har et hav af anvendelsesmuligheder, alt fra klinikformål, butik, kontor eller som teenageafdeling med egen indgang.

1. salen byder på 2 store værelser, det ene med opbevaringsrum/walk-in, det andet med udgang gennem lille kontor og garderobe til tagterrassen hvorfra livet på gaden kan nydes og følges. På 1. sal er der yderligere et mindre værelse samt et pænt og lyst badeværelse med muret bruseniche.

Kælderen som er over 100 m2 byder på en god loftshøjde, gulvvarme i flere rum, og her er god plads til masser af opbevaring og aktiviteter, ligesom der et badeværelse mere samt vaskefaciliteter.

Villaen fremstår yderste velbevaret og i de over 20 år den nuværende ejer har boet i huset er løbende moderniseret og vedligeholdt – hvilket bl.a. har resulteret i at huset er tildelt grundejerforeningens forskønnelsespris for den udvendige renovering.