Cottagevej 3, 2670 Greve

Beliggenhed Beliggenhed Beliggenhed

VILLAEN ER UNDER SALG, OG YDERLIGERE FREMVISNINGER ER DERFOR PT. INDSTILLET

Vi har her fornøjelsen af at udbyde den måske bedst beliggende strandgrund i Greve, for enden af den lille privatvej, Cottagevej, godt gemt fra trafikken på Greve strandvej og med absolut ubrudt panoramaudsigt ud over Køge bugt.
For enden af haven kan man gennem havelågen følge en sti gennem klitterne til vandkanten - en lille spadsertur på mindre end et minut.
Havde villaen været med i tv-programmet hammerslag, havde beliggenheden utvivlsom fået et kæmpe stort femtal!

Selve villaen er et muret hus i god kvalitet fra 1962, tegnet af arkitekt Johannes Palludan. Det fremstår langt hen af vejen oprindeligt og er bygget til parret uden børn, med et stort soveværelse mod vandet og et mindre pigeværelse i den modsatte ende af huset.
Udover værelserne byder villaen på stor og præsentabel entré, gæstetoilet, stor åbenvinklet stue med udgang til terrasse og haven, samt bryggers, køkken og badeværelse med bruseniche.
På grunden findes pt. også en overdækket terrasse, samt en nyere garage med el-port og tilhørende værksted.

Villaen og grunden byder på flere spændende muligheder. Hvis ikke man har behov for mere plads end de 137 m2 byder på i dag, men vil have en klasse A beliggenhed, så er en modernisering og nyindretning en oplagt mulighed, og da huset grundlæggende er af høj kvalitet, er udgangspunktet godt.

Hvis man ønsker mere plads, så er det jf. lokalplan 12.47, mulighed for at tilbygge op til 114 m2, samt mulighed for at sætte en udnyttet tagetage på huset, som ville kunne byde på en uovertruffen udsigt, fra både opholdsrum og en eventuel tagterrasse på 1. sal.

Sidst men ikke mindst så er der naturligvis også mulighed for at starte forfra og bygge ønskehuset med en drømmebeliggenhed, som jf. nævnte lokalplan kan bygges på op til 251 m2 i halvandet plan.

Udover den fine sandstrand som ligger lige foran grunden, og som naturligvis byder på forskellige former aktiviteter på vandet og på stranden, samt gåture året rundt langs vandkanten, finder man inden for få minutters gang, gode indkøbsmuligheder, S-tog station, Holmeager skolen, Greve Gymnasium og svømmehal.

Her er virkelig tale om en ekstremt sjældent udbudt beliggenhed.