Sandkrogen 8, 2800 Kongens Lyngby

Enderækkehus med dejlig stor have kun få skridt fra smukke søer og parker.

RÆKKEHUSET ER UNDER SALG, OG DET ER DERFOR IKKE LÆNGERE MULIGT AT BESTILLE FREMVISNING

Sandkrogen er en virkelig fantastisk beliggenhed, som især vil tiltale den moderne børnefamilie, der drømme rom rolige og trygge rammer tæt på naturens rekreative oaser. Sandkrogen er et lille lukket rækkehuskvarter, hvoraf dette rækkehus har den allerbedste placering helt for enden af den ene længe – dermed er der ekstra luft og plads, særligt ude i den dejlige have, som er exceptionelt stor for et rækkehus af denne kaliber.

Med Sandkrogen som adresse får I to kilometer ind til hjertet af Lyngby, hvor både Stationen, Hovedgaden og det lækre Lyngby Storcenter ligger samlet med et væld af gode muligheder indenfor cafébesøg og delikatesser, shopping og oplevelser i det taget. Men dét, der for alvor gør denne beliggenhed værd at drømme om, er uden tvivl den korte afstand til både Lyngby og Bagsværd Sø samt Radiomarken, hvor fritiden kan nydes med aktiviteter på og ved vandet. Skov og friarealer omgiver disse dejlige søer, og der er rig mulighed for at tilbringe en rolig dag med fiskegrejet eller sætte en kajak eller robåd i vandet. At være så tæt på naturen er en kæmpe værdi i hverdagen, som med garanti vil bringe jer masser af livskvalitet.

Og så er det endelig blevet tid til at se nærmere på det flotte hus, som er kilden til det hele! Huset er opført tilbage i 1949 og siden er blevet moderniseret løbende, hvilket er tydeligt at se, når man kaster sit blik på den lyse indretning i en nutidig stil. I får her 135 etagemeter fordelt over en dejlig funktionel kælder, en stueetage med fælles opholdsrum samt en 1. sal med værelser.

Kælderetagen har sin egen private indgang, hvorfor den med tiden ville kunne udgøre en storartet teenagerafdeling, hvor de store børn uforstyrret kan søge ned og hygge sig i deres eget spillerum, musiklokale eller tv-stue. Etagen har nemlig to brugbare disponible rum samt et tilknyttet badeværelse med brus. Stueetagen byder velkommen i den lyse entré med trapper til både kælder- og 1. sal. Dertil går turen ind i det skønne opholdsrum, der forener køkken og stuemiljø i ét.

Køkkenet er udført i en klassisk og lækker stil med hvide, grebsfrie fronter samt en lys træbordplade og ikke mindst alle de hårde hvidevarer, I har brug for. Stuen åbner sig om hjørnet med god plads til både spisemøbler og en blød lounge, og mod syd kan I slå døren op ud til den sublime have, der byder på solskin og hyggekroge en masse. Huset slutter af med at vise 1. salen frem, hvor I får tre gode værelser med nydelige trægulve samt et ekstra badeværelse med brusemiljø.

En ideel planløsning for børnefamilien, der gerne vil bo roligt nær naturen.