På attraktive og rolige Skovmosevej, med Ermelunden som nærmeste nabo, finder du denne indbydende villalejlighed med masser af plads. Her får du en bolig, der i hverdagen opleves som en villa med egen hovedindgang, privat have, muret garage og fuld råderet over hele kælderetagen.
Allerede ved ankomsten mødes du af en præsentabel entré med god plads til garderobe. Herfra træder du ind i boligens hjerte et stort, lyst og eksklusivt køkken-alrum, hvor der virkelig er kræset for detaljerne. Køkkenet er opført i røget eg fra Svanekøkken, med bordplader i den elegante Mont Blanc Quartzite. Der er installeret en Quooker Cube, som giver både kogende, koldt og vand med brus, og kvalitets hårde hvidevarer fra Miele. Rummet har lysindfald fra tre verdenshjørner, hvilket skaber en helt særlig stemning i dagtimerne. I de køligere måneder bidrager den indbyggede pejs til en varm og hyggelig atmosfære perfekt til både afslappede hverdage og gæstebesøg.
Stuen er ligeledes meget lys og indbydende, med store vestvendte vinduer og direkte adgang til en stor terrasse. Her er der både plads til solbadning og sociale arrangementer, som grillfester med familie og venner. Stuen har en praktisk vinkel, hvor der tidligere har været indrettet et ekstra værelse en løsning der let kan genetableres, hvis behovet opstår.
Boligen rummer desuden et stort soveværelse med indbyggede skabe og udgang til terrassen. Der er også et hyggeligt børneværelse med indbygget køjeseng og adgang til en lille altan. Badeværelset er stort og veludstyret med separat bruseniche, spabad og behagelig gulvvarme. Hertil kommer et ekstra gæstetoilet i samme stilrene kvalitet.
Underetagen, der i praksis fungerer som en fuldt integreret del af boligen, byder på endnu flere anvendelige kvadratmeter. Her træder du ned i en pejsestue, som i dag er indrettet som aktivitetsrum med biograf og spilleområde. Ved siden af ligger en charmerende hjemmebar, der indbyder til både hyggelige aftener og festlige stunder.
I kælderen finder du også et stort vaskerum, fyrrum, et ekstra badeværelse og masser af opbevaringsplads i de mange skabe. Et særskilt værelseslignende rum med egen indgang og eget badeværelse gør underetagen særligt velegnet som teenageafdeling, gæsteområde eller måske hjemmearbejdsplads.
På nær de originale, stemningsfulde blyindfattede ruder i pejsestuen, er alle vinduer og yderdøre i kælderen udskiftet.
Til villalejligheden hører en privat og let holdt have, redskabsskur, en stor muret garage med elport samt parkeringsplads til to biler foran garagen.
Beliggenheden er helt i top. Fra adressen er der få minutters gang til skønne naturområder som Ermelunden og Dyrehaven. Den lokale Netto ligger under én kilometer væk, og uanset om du skal til København, Nordsjælland eller sydpå, er motorvejen kun to minutter fra hoveddøren. Jægersborg Station nås på cirka ti minutter til fods, og området byder desuden på flere attraktive institutioner og skoler, som gør det ideelt for børnefamilier.
Velkommen til 323 unikke og gennemtænkte etagemeter med masser af sjæl, luksus og en skøn kombination af natur og nærhed til byen en bolig der skal opleves!